Hvornår har du sidst talt med din leder om løn?

FacebooklinkedinmailFacebooklinkedinmail

Som jer der har deltaget i vores årlige medlemsmøde om løn ved, minder vi altid om at lønforhandling foregår hele året og ikke kun til den årlige lønsamtale og vi plejer at opfordre til at I har en dialog med leder i god tid inden samtalen. Din mulighed for at påvirke resultatet er begrænset i det øjeblik du sidder i selve forhandlingen, fordi din leder allerede har vurderet og måske afklaret, hvor meget du skal have i lønstigning. Har du tænkt over hvilke argumenter der berettiger til at du skal stige i løn? – og planlagt hvordan du vil starte dialogen med leder?

Vi forventer at vi inviterer til et lønmøde for jer der er medlemmer af en de AC-organisationer, der står bag vores overenskomst i løbet af foråret. På medlemsmødet vil vi gennemgå rammer for lønsamtalen, diverse lønstatistikker, økonomiske nøgletal og give gode råd til din lønforhandling.

Der følger meget mere information på medlemsmødet, men vi har netop fået løndata for 2025 og ved derfor at AC’erne i TDC NET i gennemsnit er steget 3,30 % i løn i 2025 og AC’erne i Nuuday i gennemsnit 2,75 %.

Herudover har alle AC’ere fået forhøjet det arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag med 1 % (fra 10 % til 11 %) som resultat af overenskomstfonyelsen i 2025.

Du har også mulighed for at tilmelde dig AC-organisationernes lønforhandlingskurser, som supplement til det medlemsmøde vi holder.

IDA holder interaktivt kursus

Djøf holder løbende kurser

DM holder løbende kurser